Case
Pas Normal Studios
Thomas og Simon arbejdede med Pas Normal Studios omkring lancering af deres nye e-commerce platform. Fra valg af platform og leverandører. Til indledningsvis planlægning og videre med udvikling, lancering og drift af en digital B2C og B2B platform, der binder deres eksisterende systemer sammen med 8 individuelle og avancerede Shopify butikker. Butikker med automatiseret sprogversionering samt valuta og prishåndtering - og ny B2B platform som prikken over i’et.
Brand & den gode historier
Pas Normal Studios havde før igangsættelse af projektet allerede en stærk strategisk retning, gode historier og community-drevet engagement fra cykelryttere i det meste af verden.
De gode folk fra E-types blev valgt som samarbejdspartner til udformning af det digitale koncept, UX og digitale design system.
En iterativ udvikling
Med Figma filer i hånden og løbende dialog med alle interne og eksterne stakeholders, kunne en udviklings-process påbegyndes. Indledningsvis med proof-of-concepts, sidenhen som en brugbar platform, der kunne levere reelle kundeoplevelser og data til løbende test af f.eks. integrationer med øvrige systemer.
Forankringen i marketing gav en naturlig dialog omkring brand og kundeoplevelse. Løbende dialog med merchandising, kundeservice og økonomiafdelingen sikrede optimale betingelser og reduktion i manuelle processer inden lancering.
B2B Portal
Relancering af pasnormalstudios.com kastede også en helt ny B2B platform af sig. Med mulighed for forudbestilling og promovering af udvalgte kategorier. Og helt enkelt synkronisering og integration mellem Shopify’s standard muligheder og ekssterende ERP system.
Automatisering
For at sikre at 8 Shopify shops, 3 sprogversioner og 6 forskellige valutaer hverken væltede økonomiafdelingen, kundeservice, logistik eller marketing, var det vigtigt at automatisere så mange processer som muligt.
Elementer til de komplekse PDP’er kunne genbruges. Lager og ordre-ekspedition blev forsimplet for mindst mulig manuel håndtering. Og alt rapportering til og fra ERP-systemet blev trods mange konti, valutaer og momssatser automatiseret for at minimere manuelle og håndholdte fejl.
Tekniske integrationer
Nogen vil med sikkerhed kalde det en “composable” platform.
Vi integrerede platformen med Business Central ERP, Webshipper og ikke mindst Shopify Plus, Shopify Payments og Quickpay.
Sprogversionering sker automatisk fra platformen med EasyTranslate.
Valg af størrelser - for at reducere retur - sker med EyeFitU.
Kundeservice minimerer svartider og returhåndtering med Webshipper og Gorgias.
Og alle email-relaterede aktiviteter håndteres gennem integrationer med Active Campaign.
Skræddersyet frontend
Baseret på et design leveret i Figma, blev frontend bygget fra bunden i bl.a. Tailwind for optimal performance, øget fleksibilitet og minimale krav til vedligehold.
Avanceret PIM system
Vores platform varetager håndteringen og publiceringen af avancerede kollektioner og produkt-sider. PIM-systemet beriger de relativt simple ERP data.
Integreret CMS
Vores platform giver mulighed for publicering af avancerede artikler direkte til Shopify-platformen. Baseret på 15 forskellige prædefinerede indholdstyper.
Skræddersyet frontend
For at lette arbejdet med publicering af relativt komplekse produkt-sider, er vores platform tilpasset et optimalt workflow for at minimere bl.a. gentagende arbejde.
Automatisk oversættelse
For at versionere til flere markeder er platformen integreret med EasyTranslate, der giver mulighed for automatisk oversættelse med et enkelt klik.
6+1 Shopify shops
Baseret på indledende snakke om strategi og ønsker til ekspansion, publicerede vi 6 forskellige shops med 3 sprog og 5 valutaer. Læg dertil en B2B shop.
Resultat
Efter 2-3 måneders on/off research, dialoger og planlægning blev arbejdet påbegyndt medio januar 2021. 1. juni 2021 blev Pas Normal Studios’ nye website - som det ser ud i dag - lanceret. To en halv time efter siden gik i luften, gik Simon og Thomas i Kongens Have, for at spise deres frokost uden forstyrrende opkald om ting, der ikke fungerede.
Siden er bl.a. mange kollektioner og flere sprogversioner stødt til - uden større teknisk involvering.
Platformen er bygget sammen med Active Campaign som nyt CRM system, håndterer kollektioner, der sælger ud på minutter - og har tilmed også vundet en Creative Circle Award.