Vi er Commis
Vi er Thomas, Rasmus og Simon. Sammen kalder vi os Commis. Primært lokaliseret i København.
Med tilsammen mere end 60 års erfaring er vi en erfaren flok med en ualmindelig stor forkærlighed for digitale produkter, services og platforme, der fungerer optimalt for både forretningen og kunderne.
Vi kombinerer og supplerer hinanden indenfor digitalt design, kundeoplevelser, strategi, forretningsudvikling og teknologi.
Vi arbejder tæt sammen med større og mindre bureauer, teknologileverandører og et netværk af gode folk vi har arbejdet med gennem årene.
-
Rasmus Sørensen
Kreativ & UX/UI design
Digital designer med fokus på brandoplevelse og gode kunderejser. Mange års erfaring fra B2C platforme med fokus på godt designmæssigt håndværk.
Stor fan af designsystemer på tværs af digitale platforme. Har bl.a. som Senior Digital Designer hos Impact skabt løsninger for store danske brands indenfor fashion og online dagligvareinkøb.
-
Thomas Kenne
Teknologi & Arkitektur
Teknologisk vidunderbarn med fokus på teknologi, der virker for ham selv og sine kunder. Arbejder ud fra devisen om, at telefonen ikke skal ringe om aftenen og i weekenden - så hvad der lanceres virker altid. 20 års erfaring fra store komplekse API-løsninger hos bl.a. TDC. er i øjeblikket bl.a. ansvarlig for e-commerce infrastruktur hos Pas Normal Studios og Theis Vine.
-
Simon Schultz
Strategi, Projekt, Arkitektur m.m
Mere end 20 års erfaring som Chief Product Officer, produktchef, produkudvikler, projektleder m.m.m. på et utal af digitale produkter og services.
Har primært arbejdet i spændingsfeltet mellem corporates og startups. Har stærk fokus på gode kundeoplevelser, teknologi der fungerer og simple strukturer, der sikrer at alle er glade og hastigheden i den ønskede udvikling kan opretholdes.
Case
Pas Normal Studios
Vi var i 2021 en meget stor del af Pas Normal Studios’ relancering af deres e-commerce platform. Fra de strategiske og tekniske overvejelser, henover projektledelse og idriftsættelse af 8 forskellige Shopify shops, håndteret gennem én central headless platform.