International ekspansion med Shopify

Internationalisering med Shopify

Shopify får ofte skudt i skoene, at platformen ikke giver den fornødne fleksibilitet og skalerbarhed til international ekspansion af ecommerce aktiviteter. Man skulle efter sigende være for låst til at kunne ekspandere til internationale markeder med den rette lokalisering, sprogversionering, valuta med videre.

Jeg vover den påstand at det ikke er tilfældet - snarere tværtimod. 

 

Sælger og leverer du grus, fliser og andet tungt gods, er din tid nok givet bedre ud, end at læse om international ecommerce ekspansion. Til trods for at Shopify sagtens kan være det perfekte valg til dit lokale marked.

Internationale Markeder - Strategi & Planlægning

Det solide fundament i enhver international udvidelse af forretningen, er en strategi, der også omfatter en detaljeret strategi for hvordan et “internationalt marked” opfattes og håndteres af forretningen. 

Er alle markeder udenfor Danmark et stort samlet internationalt marked, der kan håndteres på engelsk med Euro som eneste valuta?Skal Tyskland håndteres på tysk, med euro/tysk moms og særskilt promovering i mails og på website. Skal nordmænd serviceres på engelsk, uden moms og i norske kroner?Og har I som virksomhed allerede - eller planer om at etablere - selvstændige juridiske enheder i enkelte lande, der kan få indflydelse på moms- og toldregler? Et område vi gladeligt blander os i efter utallige snakke med bogholdere, revisorer og jurister.

Den strategiske plan for markedsekspansion kan med fordel lægges efter Now/Next/Later princippet. Hvad skal vi i luften med til lancering? Hvilke markeder forventer vi følger i månederne/året efter, og hvor forventer vi at være om 3-4-5 år. 

For at afbøde teknisk gæld på et tidligt stadie, kan man med fordel have en diskussion om hvad der er need/nice to have. Er det for eksempel nødvendigt, at primære markeder kan vælge mellem 8 valutaer og 4 sprog. Eller kan det låses som udgangspunkt?Og kan flere markeder slås sammen for at forsimple processer, arkitekturer og arbejdsindsats? - fordi det kan gøres uden forventet nedgang i omsætning.

Priser & Valuta

Hvilke priser og valutaer, der skal ramme hvilke markeder kan bære en workshop eller to. 

Den afhænger i lige så høj grad af strategien for internationalisering, som den afhænger af, hvor mange ressourcer man vil lægge i det daglige arbejde med prishåndtering. 

Den eksakte struktur for hvordan priser og valutaer håndteres vil kræve en tæt dialog - men vi har indtil videre haft godt held med at strukturere det således:

  1. Et produkt fødes med en enkelt pris fra ERP platformen. En prissætning, der ofte håndteres af andre en ecommerce-teamet, og derfor naturligt ligger i et ERP system. 

  2. I sit kommercielle regelsæt for e-commerce samles et antal af prisgrupper, der omsætter den enkelte pris til pæne priser i øvrige valutaer man arbejder med.

  3. Platformen synkroniserer specifikke valutaer til specifikke markeder. 

En struktur med prisgrupper gør det meget enkelt at justere priser til enkelte markeder. 

Forudsætningen er naturligvis, at man kan kan leve med en relativ ensartethed i sine priser - og at disse følges på tværs af kategorier og produkter. 

Vores platform understøtter naturligvis også individuelle priser på enkelte produkter i enkelte markeder. Hvis man da har mod på den manuelle håndtering af det. 

Sproglokalisering

Det er velkendt at en versionering på lokale sprog skaber højere troværdighed og konvertering. Det udstråler en reel tilstedeværelse og tættere tilknytning til de lokale markeder og kunder. 

Shopify Markets har gjort en sådan lokalisering langt bedre og lettere. Men en solid skalerbar e-commerce platform bør stadig ikke placere sådanne oversættelser direkte i Shopify, men abstrahere det bort i en separat platform.

Ved at abstrahere det væk i en separat platform, kan du lade hele dit team arbejde med (dele af) oversættelserne. Ligesom det også gør det muligt, at lave automatiserede integrationer til f.eks. eksterne oversættelser med et regelsæt, der stadig gør det muligt at rette tingene til på egen platform. Som eksempel kan nævnes en integration vi har begået med EasyTranslate. En integration, der med et enkelt klik sender en engelsk tekst til tysk og japansk oversættelse. For timer senere automatisk at blive publiceret til de respektive markeder.   

Teknologisk Arkitektur

Har man kort- og langsigtede planer for at udvide til flere markeder gennem lokalisering med priser, valutaer og sprog gør mig sig selv en meget stor tjeneste ved at abstrahere alle produktdata og indhold væk fra sin frontend-platform. Uanset om denne hedder Shopify, Magento, Ucommerce, Commercetools, Commerce Cloud eller noget helt sjette.  Sådanne data skal for optimal fleksibilitet og skalerbarhed konsolideres i en headless platform.

  • En separat headless platform bliver din source-of-truth for rigtigt meget af dine e-commerce aktiviteter. 

  • Den separate platformen giver dig størst mulig fleksibilitet og skalerbarhed.

  • Du kan skræddersy platformen til jeres interne processer og operations. Ikke omvendt. 

  • Platformen giver jer mulighed for opsætning og skræddersyning til nye markeder gennem simpel konfigurering - ikke gennem store og tunge IT/teknologi projekter.

Produktdata, indhold, kundeoplysninger m.m.m. skal ligge i de respektive platforme, der løser den opgave bedst - ikke i en platform hvis primære opgave er håndtering af ordrer.

Shopify Struktur

Og nu til sagens kerne…. 

Med alle de krav der følger til en seriøs international ekspansion. Er Shopify den rette platform? Og kan Shopify levere den fornødne fleksibilitet til avancerede produkt- og kategori-præsentationer, personalisering, priser, valutaer og sprog?

Det enkle svar er ja!

Ved at separere sine metadata, sit indhold, kommercielle logik og alt andet ecommerce-relateret - og anser Shopify platformen som “avanceret frontend” - kan man strukturere en solid teknisk platform med fuld fleksibilitet og skalerbarhed. 

Baseret på den teknologiske struktur og strategiske overvejelser om internationalisering, vil man gennem relativ simpel konfigurering kunne ekspandere til flere markeder på det rette sprog, med de rette priser og i den rette valuta. 

Se et marked, som en enkelt Shopify-butik, der er konfigureret som ønsket, baseret på de data og det indhold du ligger inde med på platformen. 

For fans af monolitter, kan det virke voldsomt med flere/mange Shopify butikker til flere/mange markeder. For os er det blot et spørgsmål om konfigurering og automatisk synkronisering mellem relevante platforme. Det giver ro i sindet, tingene virker, omsætningen vokser, og kunderne i de enkelte markeder præsenteres for relevant indhold, til den rigtige pris, i den rigtige valuta - på et sprog de også forstår. 

Previous
Previous

Shopify Markets + Translate & Adapt

Next
Next

Alle bør læse kundeservice emails.